Prædiken til dansk julegudstjeneste i Domkirken í Reykjavík Juleaftensdag 2014
Der er én som spörger efter dig. Han står ved dören og banker på – kan du höre det? Hör godt efter - for han er ikke én som trænger sig på. Han som kom éngang på et vist historisk tidspunkt kommer også her til os i dag og Han er sagtmodig og ydmyg (Matt 11), barmhjertig og trofast (Heb 2.17). Han trænger sig ikke på, nej, det gör Han ikke, Han kommer i kærlighed, Han bringer fred og glæde. Hör, nu lyder det igen! Herren banker på – kan du mærke det i dit hjerte?
Således lyder den åndelige forventning når vi nu skal fejre jul - endnu engang. Julen kunne siges at være en guddommelig gentagelse i skik og brug – men samtidig en glad nyhed hver eneste gang evangeliet om Jesu Kristi födsel lyder: Han som kommer er selveste GUD, födt som et menneske for at bringe himlens værdier til jorden; glæde, fred og retfærdighed.
Kongen som elskede en ringe pige I Johannes Climacus – alias Sören Kierkegaards - lille bog, Philosophiske Smuler, bliver denne troens paradoks lignet med en konge som blev forelsket i en ganske almindelig pige: ”Sæt, der var en Konge som elskede en ringe Pige.” Da hans beslutning jo var lov i hans rige kunne han bare lade sig gifte med pigen uanset om hun ville det eller ej, men den bekymring vågnede i kongens sjæl, på grund af deres forskellige baggrund, at pigen ikke havde valgt kærligheden frivilligt, hvilket kunne medföre pigens ulykke: ”Eensomt tumlede han Sorgen i sit Hjerte: om dog Pigen vilde blive lykkelig derved, om hun vilde vinde Frimodighed til aldrig at mindes, hvad Kongen kun vilde glemme, at han var Kongen, og hun havde været en ringe pige.”
”Og hvis hun nu end ikke kunde forstaae ham” siger Kierkegaard, siden de to er så forskellige, Kongen og pigen og ,,da kunne vi jo antage en Aandens Forskjellighed, der gjör Forstaaelsen umulig - hvilken dyb Sorg slumrer dog ikke i denne ulykkelige Elskov” som det hedder. Kierkegaard mener altså at Kongen – det vil sige Gud – og pigen – det vil sige os mennesker – er alt for forskellige til at kunne forstå hinanden og uden forståelse kan kærligheden aldrig blive andet en ulykkelig, da de ulige ikke kan forenes. Troens fakta er at Gud elsker os og længes efter at vi frivilligt gengælder kærligheden.
Mulighed for gensidig kærlighed Så er der to muligheder, siger Kierkegaard. Enten at Kongen/Gud viser sig i al sin herlighed og Pigen/Mennesket bliver derved fortryllet, uden at kærligheden bliver gensidig. Eller at Kongen/Gud stiger ned og bliver lige med pigen/os mennesker, viser sig i ,,Tjenerens Skikkelse” som er ,,ingen paatagen som Kongens Ringheds-Kappe, der netop derfor ogsaa flagrede löst og forraadte Kongen... men er hans sande Skikkelse; thi dette er Kjærlighedens Uudgrundelighed, ikke for Spög, men for Alvor og i Sandhed, at ville være den Elskedes Lige.” Og det var jo lige det der skete i Kristus: Gud kom til verden som en af os, for at kærligheden kunne blive gengældt på lige fod.
Det var så Kierkegaards eventyr som er blevet genfortalt på utallige måder igennem halvandethundrede år (udkom först i 1844). Den danske kultur er sandelig rig at have fostred ham og andre store tænkere og digtere i tidens löb. Efter min mening er der få som har fundet vejen frem til kristendommens kærne i lighed med Sören Kierkegaard. Måske ville vi i dag ikke bruge samme ord efter som tiderne har ændret sig. Konger og ringe piger er ikke en del af vores daglige sprogbrug, selvom Danmark jo stadig har et kongehus i form af en flot dronning som er elsket af hele folket. Men eventyret eller lignelsen holder alligevel. For således elskede Gud verden at han gav sin enbårne sön for at du og jeg kunne have liv i tro på ham. Gud gjorde sig selv lig os for at skabe mulighed for gensidig kærlighed mellem himmel og jord.
Vækst, Velfærd og Værdier Og nu til noget lidt mere ,,jordnært.” I Visdommens bog (6.24-25) får vi en gavnlig belæring om konger og de vises råd: ,,En mangfoldighed af vise er verdens redning, en klog konge er folkets velfærd.” En god leder har brug for en hel flok vise folk som kan arbejde sammen for nationens og nationernes velfærd. Det vil jeg fremhæve i anledning af at i 2015 overtager Danmark formandskabet for Nordisk Ministerråd som Island har haft nu i 2014, samtidig med at Danmark bliver formand for det nordisk-baltiske samarbejde. I Nyhedsbrevet fra den Danske ambassade i Island som vi fik tilsendt tidligere i desember, fortælles der at ,,Danmark vil försöge at give det nordiske ´brand´ og samarbejde en större synlighed over hele verden. De tre hovedtemaer for det danske formandskab er Vækst, Velfærd og Værdier” får vi at vide i Nyhedsbrevet.
Vækst, Velfærd og Værdier. Det er nogen fine temaer. Vi hörte ligeför om himlens værdier som Jesus Kristus har bragt til jorden; glæde, fred og retfærdighed. Måske skulle vi ændre rækkefölgen og sætte retfærdigheden på förste pladsen, som i Salme 85.11, hvor der står: ,,Retfærdighed og fred kysser hinanden.” Uden retfærdighed er der ingen fred, uden fred er glæden vanskelig at opnå. Men selvom retfærdigheden ofte mangler i det menneskelige kan vi som åndelige væsener hæve os uretten og finde en sand fred og glæde i vor fortröstning til Gud som er kilden til al sand ret, frede og glæde. Derfra kan vi så agere som Guds engle i verden, når vi bringer det glade budskab ned ind i dagligdagens opgaver.
De åndelige værdier Vor velfærd i den store sammenhæng er dog ikke afhænging af hvordan vi har det i vores materielle verden. Vi kan for eksempel fejre jul på hin eller anden måde, omstændighederne skifter og nogen gange bliver vi nödt til at give slip på selv de mest afholdte traditioner. Men det vigtigste er at holde sig til Kristus, som kan give Guds vækst ind i selv de mest vanskelige situationer. Deri ligger de åndelige værdier. Og som en del af Kristi kirke på jorden har vi den opgave at bygge hinanden op i helligånden ,,indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds søn, til at være et fuldvoksent menneske, en vækst, som kan rumme Kristi fylde.” Vi er kaldet til at være ,, sandheden tro i kærlighed” som der står i Efeserbrevet, og vokse ,,i ét og alt ... op til ham, som er hovedet, Kristus,” vokse og opbygges i kærlighed (jf. Kolossenserbrevet 2.19-23, Efeserbrevet 4.11-16), idet vi husker at det er Gud som giver væksten (1Kor 3.6).
Om Jesus siges der at han ,,gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker” (Luk 2.52). Ham vil vi jo gerne ligne, ikke sandt? Det står i slutningen af Lukasevangeliets anden kapitel som jo begynder med selve julehistorien, den vi hörte för. Hos Lukas bliver vi også påmindet om at (Luk 16.10-12): ,,Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig i det små, er også uærlig i det store. Hvis I altså ikke har været tro med uærlig mammon, hvem vil så betro jer noget, som er af sand værdi? Og hvis I ikke har været tro med andres ejendom, hvem vil så give jer noget at eje selv?”
At vokse i kærlighed I julen fejrer vi at Gud har givet os noget af sand værdi: Sin egen sön som er Kærligheden selv og vil hjælpe os til at vokse i den kærlighed som igen bringer velfærd på forskellige nivåer, ikke kun til os selv men også vore medmennesker. ,,Maður er manns gaman,” siger vi på islandsk, hvilket jo betyder at det er ,,gammen at holde sammen” som der synges i Grundtvigs bryllupssalme. Det er danskerne jo meget gode til! Det lille ord ,,hygge” er simpelt hen kærnen i danskheden, ifölge en bog jeg fik sendt for nogen uger siden (I hjertet af Danmark 2008), hvilket blandt andet viser sig i at danskerne faktisk har en uofficiel verdensrekord i afbrænding af stearinlys (Poulsen 2005). I 2015 ser vi frem til fejringen af 100 års jubilæet af Dansk-Islandsk samfund, Dansk-íslenska félagið, stiftet i januar 2016 og stadig er et aktivt selskab både i Danmark og Island og jeg vil opmuntre jer til at fölge med i diverse begivenheder som bliver annonceret medlemmer per brev plus i avis-annoncer.
Kære danske og islandske venner, dear brothers and sisters from other nations. I en lille brochure af Moder Basilea Schlink, stifteren af De Evangeliske Mariasöstre i Darmstadt i Tyskland, står der (oversat fra norsk):
Julen bringer bud om at dér findes én som elsker os og spörger efter os. Dér findes én som har medlidenhed med os... Dér findes én som kan tröste os og har udvej i enhver nöd... Vor himmelske Far er den éne som har omsorg for os og spörger efter os. Hans kærlighed er så stor at Han gav os... det mest dyrebare Han havde, sin eneste Sön... Ja, Gud, vor Far, sendte Jesus til os som et lille menneskebarn. Derfor kan vi hver jul juble ud: Et barn er födt os, Jesus, vor Frelser og Herre!Måtte Han som kom dengang og melder sig igen og igen hvert öjeblik for at deltage i dit liv med vækst og velfærd og sande værdier finde gensidig kærlighed når Han banker på din hjertedör. Gud give dig glædelig jul, Guð gefi þér gleðileg jól, i Jesu Navn, amen.
